Klubmodul henter siden
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Hej svømmer.

Med dette lille brev, vil vi gerne fortælle dig om vores konkurrenceafdeling.

Du svømmer i dag i Nyborg Svømmeklubs svømmeskole. Konkurrence­svømning i Nyborg Svømmeklub (NSK) foregår i det, der hedder konkurrenceafdelingen.

Vi har fra konkurrenceafdelingen talt med din træner om, at du er

så dygtig, at du skal tilbydes muligheden for at svømme konkurrencesvømning, forudsat selvfølgelig at du selv har lyst.

Har du lyst, vil vi tilbyde dig en plads på Delfinholdet, som er et starthold, hvor du svømmer en gang om ugen, samtidig med, at du stadig svømmer på dit svømmeskolehold. Det koster 100 kr. at svømme på Delfinholdet.

Ideen med Definholdet er, at give dig mulighed for at se om konkurrencesvømning er noget for dig og samtidig, at vi i NSK har mulighed for at finde nye svømmetalenter.

Undervisningen foregå torsdag kl. 18.00 til 18.55 i Sportsbassinet. Du skal møde omklædt (med badetøj og t-shirt) inde i svømmehallen. Vi begynder med 10 min. opvarmning og slutter træningen strækker svømmerne ud 5-10 min.

I selve træningen/svømmetiden arbejdes med at forbedre din svømmeteknik. Du skal lære at svømme en flot crawl, rygcrawl og brystsvømning. Butterfly vil du også komme til at lære. Du vil komme til at lære at lave startspring, ligesom du skal lære stævnereglerne at kende gennem praktiske øvelser. Endelig vil svømmetiden være fyldt med andre spændende lærerige ting og øvelser. Bla. er bevægelse i vand prioriteret meget højt kolbøtter, rotationer, bevægelsesbevidsthed og glæde ved vandet er en nødvendig forudsætning for at blive en dygtig svømmer. Vi arbejder nemlig ud fra Svømme Unionens principper der sikrer dygtige svømmere gennem de 4 grundfærdigheder (Balance, Elementskift, Bevægelse og Vejrtrækning).

Delfinholdet svømmer fra og med torsdag d. 23. september til og med torsdag d. 16. december, hvorefter det nedlægges. I den periode kan det være, at vi kan tilbyde dig en plads på Talentholdet som er vores 4. hold. Delfinholdet træner ikke i skoleferierne.

Vi synes, at du i ro og mag, skal snakke med dine forældre, om dette kunne være noget for dig.

Du får en invitation via din profil på www.nsklub.dk. Tilmeld dig og du er klar til delfinholdet.

Svømmehilsner fra

Konkurrenceudvalget i Nyborg Svømmeklub

Tilmeldte
16 /25
Tilmeldingsfrist
01.11.2021
Tidspunkt
23.09.2021 kl. 18.00 - 16.12.2021 kl. 18.55
Sted
Nyborg Idræts og Fritidscenter, sportsbassinet
Pris
100,00 kr.