Frøer - Forældre/Barn
Alder: Vejledende alder 2,5- 4 år
Børnene har en forælder med i vandet, som sammen med barnet, leger og laver øvelser, som stimulerer barnets motoriske udvikling. Børnene lærer at begå sig i svømmehallen og i badelandet. De skal lære hvordan det føles at være i vandet, hvor de får følelsen af at have kroppen, hovedet og ansigtet i vandet. De skal opnå færdigheder så de kan bevæge sig trygt rundt i bassinet og lege, dykke og udføre simple svømmeøvelser. Børnene bliver mere og mere uafhængige af deres forældre i deltagelsen og forberedes til at kunne deltage på et Tangloppehold.
Der skal være en voksen med i vandet.
Undervisningstid: 30 min.
Dette førhold leger og svømmer i Badelandet 
Forudsætninger: Det kræver ingen forudsætninger at deltage på dette hold.