Menu Opret profil

Efter mange venskabelige smådrillerier Natascha Zender og Thea Lund Petersen imellem om, hvem der mon ville være indehaver af klubrekorden for årgangssvømmere på distancen 200 fly efter DÅM i Esbjerg, blev spændingen i dag udløst.

 
Ikke alene forbedrede Thea i formiddagens indledende heats Nataschas klubrekord med hele 12 sekunder, men tiden 2.40.53 sikrede hende også en plads i finalerne i årgangssvømmernes sidste finaleafsnit fredag eftermiddag. Hér lykkedes det Thea at tage yderligere 2/10 af sin klubrekord, som ny lyder på 2:40,33. 
 
Også Johanne fik på grund af afbud blandt deltagerne i det hurtigste heat i 800 fri plads i finaleafsnittet, og dermed har klubbens svømmere sammenlagt haft 5 finalepladser i løbet af de 4 dage, stævnet har varet. Også her måtte en klubrekord - en af hendes egne - stå for fald.
 

Natascha kan så til gengæld for den mistede årgangsklubrekord i 200 fly bryste sig med at have givet OL-svømmer Rikke Møller Pedersen baghjul på distancen 400 fri. Godt gået af Natascha …. og af alle de øvrige svømmere i løbet, der også gav Rikke baghjul – for Rikke blev faktisk nummer chok (og så er det her, det bør nævnes, at Rikke svømmede bryst samtlige 400 meter - en kunst vi gerne ser Natascha gøre hende efter).