Menu Opret profil
Såvel temperatur som motivation var i top, da Rasmus Kristensen, K1 deltog i Eventyr Tri, og selvom han kun er knap 15 år, havde han fået dispensation til at stille op på den lange distance (750m svømning, 26km cykling og 5km løb) for ungdom fra 16-17 år. Allerede fra start lagde Rasmus sig med i front, og der blev svedt og kæmpet igennem, til han til sidst kunne løbe over målstregen som nummer 2 i tiden 1.23.16. En placering der vist kom bag på både ham selv og arrangørerne. I hvert fald blev han overset og dermed ikke noteret i første omgang i den manuelle registrering, og derfor måtte der en ekstra præmieoverrækkelse til før Rasmus retteligt kunne hædres for hans placering.
Næste målsætning er den lange distance (950m svømning, 43,2km cykling og 11km løb) i forbindelse med Ringe Tri d. 2/9-12. Hvor han oven i købet har udfordret klubbens cheftræner, Kenneth Østergaard ;-).