Menu Opret profil
Søndag den 2. September 2012 arrangerede Ringe Svømmeklub for 26. gang deres årlige triathlonstævne, hvor der kan konkurreres på 3 forskellige distancer.
Der var flere deltagere fra Nyborg Svømmeklub, heriblandt Rasmus Kristensen, som til dagligt svømmer på K1.
 
Rasmus har gennem sensommeren deltaget i andre mindre tri-stævner rundt om på Fyn og havde her gjort det ganske godt. Derfor var selvtillidden da også i top, da han efter det sidste stævne i Davinde udfordrede undertegnede til en dyst på den lange distance i Ringe denne søndag.
 
På dagen viste det sig da også hurtigt, at Rasmus havde grund til sin optimisme, da han allerede fra start lagde sig i front af konkurrencen. Og siden så jeg ham aldrig igen andet end når vi passerede forbi hinanden ifm. vendepunkterne på både cykling og løb.
 
Jeg må bare acceptere, at med en begrænset mængde træning gennem det sidste år og X antal kg på bagen, at jeg må stå model til lidt drillerier det næste års tid, hvor Rasmus allerede har tilbudt, at han gerne stiller op til revanche!
 
Fra Nyborg Svømmeklubs K1-hold deltog også Silke Meyer, Mads Due Kristensen og Anton Holten Lambert på en stafet på den længste distance - De sluttede også på en flot 3. plads blandt alle hold.
 
Resultaterne mv. kan ses på Ringe Svømmeklubs hjemmeside http://www.rsksvoem.dk/.