Menu Opret profil
Pigerne lagde stærkt fra land, da de i 4x50 fri forbedrede senior klubrekorden med 2,2 sek så den nu lyder 1.56.03. Endvidere satte alle 4 piger nye personlige rekorder undervejs.
Holdet bestod af Asvatha P. Veerasingham, Thea Lund Petersen, Natascha Zender og Silke Meyer.
 
Herudover lykkedes det også for Thea Lund Petersen at få has på en af de lidt ældre juniorrekorder. Thea svømmede en veldisponeret 100 fly, hvor hun slog hånden i væggen i 1.08.31.
 
Også Silke Meyer svømmer ny personlig rekord med 4 sek., hvor hun var ganske tæt på Johanne Carr''s klubrekord.
 
Stævnet slutter af med, at de 4 piger (Asvatha, Silke, Thea og Natascha) svømmer endnu en klubrekord i hus. Dette skete i 4x100 Holdmedley, hvor de skærer ca 3 sek. af den gamle rekord.
 
Dermed har vi under DM forbedret samtlige 5 seniorklubrekorder i holdkapperne samt sat 3 indv. juniorrekorder og 1 indv. årgangsrekord.
 
På papiret et godkendt resultat med tanke på, at vi stadig er meget unge og stadig har en masse at lære. Derudover har 2 af svømmerne været syge lige op til DM, hvilket uden tvivl har påvirket deres præstationer lidt. Dog formår alle svømmere at få noget positivt med hjem fra stævnet, som man skal tage med sig videre.
 
Men på trods af dette sidder jeg alligevel med en følelse af, at svømmerne IKKE fik vist deres fulde potentiale - Her ligger helt klart en mental barriere som der skal arbejdes med frem mod næste sommers DM, hvis vi skal løfte niveauet og forhåbentlig begynde at nærme os finaledeltagelse i fremtiden.
 
Resultater kan ses på http://www.livetiming.dk/.