Menu Opret profil

På sidstedagen af DM blev der endnu en gang leveret en masse flotte løb af de unge Nyborg-svømmere.

I første løb svømmer Anton og Mads personlige rekorder i 400 fri. Isæt Anton imponerer med en PR på ca 9 sek. i et flot pacet løb.
 
Hernæst svømmer pigerne 200 fri og igen sætter både Therese og Johanne nye personlige rekorder. Johanne forbedrer samtidig hendes egen årgangsklubrekord for årgangssvømmere.
 
Therese svømmer lidt senere 100 bryst. Endnu en gang går Therese PR, men løbet bærer en smule præg af, at trætheden ovenpå mange starter i løbet af weekenden er ved at melde sin ankomst. Dette bærer hendes 200 IM lidt senere da også præg af.
 
I 200 IM er Johanne dog meget tæt på at få endnu en medalje til samlingen, da hun med en meget stærk slutspurt kun er 0,1 sek. fra bronzen. Som et lille plaster på såret opnår Johanne dog guldnål og forbedrer hendes egne klubrekorder for både Årgang som junior endnu en gang.
 
Anton og Mads svømmer efter pausen 100m fri. Begge med PR til følge. især Mads svømmer et fremragende løb, da han for første gang går under den magiske grænse på 1min.
 
I stævnets sidste løb for Nyborg-svømmernes vedkommende runder Therese en meget flot weekend af med kæmpe personlig rekord i 800 fri. Therese svømmer et meget flot løb og viser med god iindstilling og gejst, at man sagtens kan svømme stærkt selv om man er træt. Therese slutter på en meget flot samlet 6. plads.
 
Resultater kan som altid ses på http://www.livetiming.dk/.