Menu Opret profil

Martin skal primært træne klubbens 1. hold, K1, men skal samtidigt også fungere som bl.a. sparringspartner for klubbens øvrige konkurrencetrænere.

Martin er tidligere konkurrencesvømmer og ikke mindst har han flere års erfaring som konkurrencetræner fra såvel Køge Svømmeklub som Swim Team Odense.

Ved siden af stillingen som Cheftræner læser Martin Idræt på SDU, hvilket bidrager til at klubben har fået en træner med et afsæt i såvel den praktiske del som den teoretiske del af elitesvømning.

Martin har et meget højt ambitionsniveau og med det erklæret mål om at blive en af Danmarks bedste svømmetrænere, så skal det blive spændende at følge den videre udvikling i Nyborg Svømmeklub.

Vi glæder os meget til samarbejdet med Martin Madsen.

Velkommen til Martin!