Menu Opret profil

Region Syd talentmesterskaber gruppe 1.

Lørdag d. 23/3 tog Nyborgs gruppe 1 svømmere til Haderslev, for at svømme 2 løb, som kun er for de seje, nemlig 400 IM og 800 fri. Træning er i øjeblikket hård og det var derfor spændende at se, hvor mange kræfter svømmerne havde i behold og om de tekniske detaljer var ved at ligge på rygraden. 400 IM blev brugt på at teste nogle måder at disponere løbet på, det blev således kun til to gange PR, til hhv. Therese Hovgaard Jensen og Jacob Schøler, til gengæld fik vi noget vigtig viden om, hvor kræfterne skal sættes ind. Herefter stod den på 800 fri, hvor det blev til PR for Mads Due Kristensen, Rasmus Kristensen og Anton Holten Lambert.

Louise Lykke Hansen kæmpede bravt, men smerter i ryggen, gjorde ikke de lange løb lettere for Louise og hun sluttede 800 fri en smule over PR, men svømmede med en rigtig fin teknik.

Alt i alt et fint stævne, hvor de lange løb blev trænet, mens kroppen ikke var helt frisk. De tekniske detaljer, som bliver trænet meget til træning, sidder ikke helt fast endnu, men de er dog blevet bedre.

Svømmerne er uden tvivl på rette vej mod et hurtigt DHM, som er næste opgave d. 6-7. april i Holbæk.
 
Også gruppe 2 og 3-svømmerne var i aktion i weekenden. Du kan se alle resultaterne HER.
 
De 32 hurtigste svømmere i hver årgangsgruppe går videre til finalestævnet i Esbjerg den 14. april. Den endelige deltagerliste hertil kommer senere.