Menu Opret profil

Stævnedeltagelse

Priserne for at deltage i svømmestævner varierer fra stævne til stævne.

FynSvøm-stævner

For alle FynSvøm-stævnerne gælder det, at svømmere fra Nyborg Svømmeklub betaler 40 kr. pr. individuel start. Deltagelse i holdkap er gratis.

FynSvøm stævnerne er FynBørn, FynRundt, Fyn Langbane, Fynske kortbane mesterskaber, Mini FÅM, Nytårsstævne og Bagjulestævne.

Mesterskaber

Svømmere, der kvalificerer sig til Vestdanske eller Danske årgangs-, junior- eller seniormesterskaber samt Danish Open betaler 200 kr. pr. stævnedag.
Beløbet dækker startgebyr og evt. ophold og forplejning. Transport betales særskilt.

Øvrige stævner

Til alle øvrige stævner, betaler svømmerne startgebyr pr. individuelt løb, samt et gebyr for transport, hvis stævnet afholdes udenfor Fyn, og et gebyr for overnatning og forplejning, hvis der er tale om et weekendstævne udenfor Fyn.

Startgebyret afhænger af arrangørklubbens pris, hvilket fremgår af tilmeldings-skabelonen. Dertil kommer 5 kr. per start til dækning af udgifter til mad, overnatning og transport for officials. Ved pakkepriser, hvor der ikke betales per start tillægges 10 kr. per stævnedag.

Deltagelse i holdkap er gratis. 

Overnatning og forplejning

Forplejning weekendstævner (2 eller 3 dage): Prisen afhænger af den pris, stævnearrangøren tager for ophold og forplejning. Den ligger normalt mellem 450 og 650 kr.

Officials og holdledere overnatter og spiser uden beregning. 
 

Kørsel/transportgebyr

Ved tilmelding til stævner og mesterskaber, der afholdes udenfor Fyn, betales et transportgebyr.
 
Transportgebyr stævner i Jylland; 200 kr.
Transportgebyr stævner på Sjælland; 250 kr.
 
Transportgebyret finansierer kørselsgodtgørelse til de chauffører, der søger om en sådan.
 
Forældre, der melder sig til at køre,betaler også transportgebyr for egne børn. Der ydes i stedet kørselsgodtgørelse (se nedenfor).
 
Nyborg Svømmeklub giver via infosedlen , der udsendes indenstævnet, besked om, hvem der skal køre og klubben sørger også for at fordele svømmere i bilerne.
 
Det er muligt at fravælge den fælles transport og ikke betale transportgebyr. Hvis dette vælges, sørger forældrene selv for, at egne børn kommer til og fra stævnet. 
 

Kørselsgodgørelse

Nyborg Svømmeklub yder kørselsgodtgørelse efter følgende retningslinjer:

  • Der gives ikke kørselspenge til kørsel på Fyn
  • Til stævner udenfor Fyn betaler alle deltagere en fast pris for transport. I stævnesæson 2018/2019 er prisen 200 kr. for stævner i Jylland og 250 kr. for stævner på Sjælland. 
  • Transportgebyret finansierer kørselsgodtgørelse til de chauffører, der søger om en sådan. Kørselsgodtgørelsen dækker strækningen fra bilen forlader Fyn og til bilen når stævnedestinationen. Ved stævner på Sjælland refunderes bro-afgiften.
  • For weekendstævner i Jylland, hvor der i stedet for overnatning og forplejning køres frem og tilbage hver dag, dækker kørselsgodtgørelsen strækningen fra Nyborg Svømmehal til stævnehallen og retúr for maksimalt en tur per dag. 
  • Kørselsgodtgørelsen sker under forudsætning af at bilen er fyldt op med svømmere, som planlagt på info-sedlen til stævnet. Chaufføren betaler også transportgebyr for egne børn.
  • Kørepengene udgør i 2018 1,94 kr. pr. kørt km (Statens lave takst)
  • Anmodning om kørselsgodtgørelse skal fremsendes til kassereren senest 14 dage efter stævnet. Der sker ikke udbetaling, hvis blanketten modtages senere.

Download blanket til kørselsgodtgørelse her.

Blanketten sendes pr. e-mail til lenej@nsklub.dk