Menu Opret profil

Svømmere fra Nyborg Svømmeklubs K2, K1 og K+ deltog i weekenden i HCA Swim Cup i Universitetssvømmehallen i Odense.

Årgangssvømmerne hentede følgende medaljer:
Karina Høybye Olesen guld i 400 fri, 100 fri og 100 fly.
Therese Hovgaard Jensen sølv i 200 fly
Iben Bak sølv i 200 IM
Tais Ankjær Kristensen sølv i 100 fly
 
De ældste svømmere opnåede deltagelse i eventyrfinalerne med deltagere fra svømmeklubberne i bl.a. Køge, Herlev, Holstebro, Esbjerg og Silkeborg.
Silke Meyer 200 bryst
Natacha Zender 200 fri
Stine Johansen 100 ryg
Thea Pedersen 200 fly
Therese Hovgaard Jensen 400 fri bedste heat.
 
Generelt blev der svømmet flere gode tider hjem og to klubrekorder stod for fald.  Silke slog sin egen klubrekord i 100 bryst med tiden 1:21,54, en forbedring på 11/100. Karina slog desuden den fem år gamle klubrekord i 100 fri for årgangssvømmere på langbane med tiden 1:06,15, en forbedring med 1/100 sekund.
 
Pigerne svømmede en fin 4x100 fri holdkap. Der afprøves grænser og resultatet var desværre en disk for tyvstart i et skifte, men en fin samlet tid. 
 
Hvo intet vover intet vinder, så næste gang sidder den i skabet. Stævnet sluttede med 4x100 holdmedley for pigerne, hvor de endte på en 5. plads i et stærkt besat felt.