Menu Opret profil
 10 svømmere fra Nyborg Svømmeklubs K1 og K+-hold indledte sæsonen med bravour, da de deltog i Nyborg Minitri lørdag den 10. august.
 
Drengene fra Nyborg dominerede klassen for drenge 18 og yngre. Rasmus Kristensen kom ind på en suveræn førsteplads i tiden 54.39.
Knap 11 minutter gik der, før Mads Due Kristensen fulgte efter på en andenplads, og også 3. og 4. pladsen gik til Nyborg-svømmere, da Tais Andkjær Kristensen og Jacob Schøler fulgte efter.
 
Victor Melby, Nicolai Frolov Andersen, Silke Meyer, Karina Højby Olesen, Thea Lund Petersen og Therese Hovgaard Jensen deltog også i løbet.
 
På mandag starter svømmesæsonen for alvor, når alle hold i k-afdelingen og svømmeskolen indtager svømmehallen.