Menu Opret profil
 

Bestyrelsen har i årevis gjort opmærksom på den skævridning, der har været for kommunens sportsklubber med hensyn til betaling for leje af haller, og nu lader det til, at politikerne endelig har hørt og forstået budskabet. Det vil sige, at Nyborg og Ullerslev Svømmeklub pr. 1. januar 2014 slipper for at betale for vandleje. Budgetforliget kan læses i sin helhed HER (bemærk især side 11 øverst).

 

Den kendsgerning at klubben fremover slipper for at betale vandleje giver noget økonomisk råderum for bestyrelsen, og vi vil på førstkommende bestyrelsesmøde tage stilling til, hvorledes disse ekstra ressourcer bedst anvendes, så de kommer til glæde og gavn for klubbens medlemmer.