Menu Opret profil

I weekenden skal det meste af K1 til vestdanske mesterskaber på langbane i Odense. Tryk på ”læs mere” for at læse om trænerens forventninger til stævnet

Efter en vellykket træningslejr på langbane skal det blive spændende at se, om svømmerne kan profilere på en god uges træning i syden. Træningen i den forgangne uge har forsat været hård, dog er svømmerne ved at komme i rigtig god form og det er derfor min fornemmelse, at de unge mennesker stadig har lidt at skyde med, på trods af at deres kroppe ikke er helt friske.

Rent resultatmæssigt håber jeg at vi kan øge antallet af aftenløb (A/B-finaler) i forhold til Vest kort i efteråret, hvor vi fik 5 B-finaler. Udover B-finalerne er mine forventninger at vi slår 8 klubrekorder eller flere.

Hvis der skal peges på et par svømmere, der skal holdes ekstra øje med, vil jeg sige Iben Bak og Karina Olesen, som begge har svømmet rigtig hurtigt til træning. Af drengene skal vi nok holde øje med Marc Nøhr, som også har haft godt gang i kroppen efter hjemkomst fra Tyrkiet. Sidst men ikke mindst skal det blive spændende at se, hvor god form Jacob Holst er kommet i. Jeg tror at Holst kan finde en del frem, på trods af en fibersprængning i låret.

 Hele holdet består af Jacob Holst, Marc Andersen, Rasmus Kristensen, Tais Kristensen, Troels Essendrop, Stine Johansen, Natascha Zender,  Silke Meyer, Thea Petersen, Therese Jensen, Karina Olesen, Iben Bak og Maria Bredal.