Menu Opret profil
 
Præcis 100 svømmere er nu tilmeldt til årets klubmesterskaber, der afvikles den første uge i juni.
Dertil kommer foreløbig 21 forældre, der er tilmeldt forældrehold-kappen, som vi prøver for første gang i år
 
Det store antal starter skyldes primært at 38 svømmeskolebørn i år har mod på at deltage i begynderklubmesterskabet.  Det er en stor stigning fra sidste år, og det er vi meget glade for.
Vi har også, som sidste år, inviteret Tri-klubben, og herfra er der foreløbig 7 tilmeldte.
 
Klubmesterskabet afvikles over tre dage. Tirsdag den 3. og Fredag den 6. juni er der stævne fra 17.00- ca 20.30. Her er det kun konkurrencesvømmerne og tri-klubsvømmere, der deltager.
Den tredie dag er lørdag den 7. juni, hvor vi slutter af med et brag af en svømmefest.
Her afvikles de sidste løb for konkurrencesvømmerne, og vi skal se, hvem der erobrer årets pokaler. Men dagen byder også på en række 25 m-løb for de 38 tilmeldte svømmeskolebørn, vores hurtigste holdkapper vil forsøge at slå klubrekord, forældrene svømmer 4 x 25 m fri - og vi slutter traditionen tro af med en holdkap, hvor alle forsøger at slå trænernes hold, der kommer i vandet flere gange.
 
Når stævnet slutter ca kl 12.00 er der afslutningsfest i Tennishallen. Her overrækkes der medaljer, pokaler og nåle.
 
Tjek allerede nu startlisten HER. Opdager du fejl, må du meget gerne sende en mail til nsk.nyborg@gmail.com
 
Vi sørger løbende for mere information om dagene.