Menu Opret profil
Svømmehallen åbner igen i næste uge
Så er arbejdet i svømmehallen så langt, at vi har fået besked om, at hallen er åben igen i næste uge.
Flere har spurgt om de, der har badet op til svømmehallens lukning, har skullet være nervøse for ormene. Det er IKKE tilfældet. Svømmehallen har fået testet ormene, og der er ikke tale om sundhedsfarlige parasitter. De røde orme er en regnormeart, der naturligvis ikke skal være i svømmehallen - men altså er helt harmløs.
I hallen er arbejdet med at få fjernet problemet så fremskredent, at vi som sagt har fået besked om, at vi vil være tilbage til normal tilstand igen i næste uge.
Det betyder heldigvis også, at vi kan afvikle vores klubmesterskaber som planlagt, og I kan nu finde informationer om stævnet HER
Vi vil gerne sige tak til trænere og svømmere på konkurrenceholdene, der har taget situationen med ophøjet ro og forlagt træningerne til fodbold- og løbebanen. Og ikke mindst takt til vores gode samarbejdspartnere i Ringe Svømmeklub, der har hjulpet vores DM-svømmere, så de kunne fortsætte træningen i vandet.
Alle svømmeskolebørn, forældre og voksenmotionister vi ikke ser til næste uges klubmesterskab, ønsker vi tak for denne sæson og på gensyn til august.
Kan I have en god sommer.
mvh
bestyrelsen