Menu Opret profil

Foreløbigt 13 Nyborg-svømmere DM-klar

Ved et lokalt afholdt svømmestævne onsdag den 16. maj lykkedes det endelig for Troels Dyhr Essen, Mads Due Kristensen samt Karina H. Olesen at opnå kravtider til juni måneds Danske Årgang grp. 2 i Bellahøj.

Hvor de 3 dage forinden ved VÅM havde haft marginaler imod sig, så viste svømmerne virkelig, at de formår at slå til, når de er allermest under pres. Stævnet var nemlig absolut sidste frist for at de yngste årgangssvømmerne kunne opnå kravtid.

Derudover lykkedes det også Thea Lund Petersen at opnå kravtid i 100 fly til Danske Årgang grp. 1, som først afvikles i juli måned i Esbjerg.

Dermed er der nu HELE 13 svømmere kvalificeret til sommerens forskellige DM''er. Det må siges at være et ganske godt resultat. Sidste år var vi ialt 8 kvalificerede, og 2 af disse svømmer ikke i år. Vi har altså mindst 5 svømmere med til DM for første gang.

Disse tal er et tydeligt udtryk for den sportslige fremgang, der er i gang i Nyborg Svømmeklub.

Til slut skal der herfra lyde et KÆMPE tillykke til svømmerne!