Menu Opret profil

Fremragende start på Vestdanske Årgang

Af Kenneth Østergaard

Førstedagen af de vestdanske årgangsmesterskaber for grp. 1+2, som afvikles i henholdsvis Nyborg og Herning viste sig for sin gode side for Nyborg-svømmerne.

I Nyborg, hvor de ældste svømmer, blev det bl.a 1 guld samt 1 sølv til Johanne Carr. Derudover blev det til stribevis af bedstetider i tæt på alle starter - Bl.a lykkedes det for Silke Meyer at opnå kravtid til sommerens Danske årgang på 400 IM.

I Herning blev det også til en enkelt medalje på 1. dag. Her lykkedes det Therese Hovgaard Jensen at vinde en flot sølvmedalje på 400 fri i ny stor PR. Therese var dog lidt ærgerlig bagefter, da hun havde ført løbet nærmest hele vejen.

Ellers har den også stået på den ene store PR efter den anden i Herning.

Dagen i sin helhed har altså været ganske god - Dog er det alligevel med en ærgerlig fornemmelse man sidder med her inden sengetid. Therese en knivspids fra guld på 400 fri - Tais knap 0,3 sekund fra kravtid til Danske Årgang på 400 fri - Marc Nøhr kun 0,06 sekund fra kravtid på 200 ryg til danske Årgang.

Vi må blot håbe marginalerne er lidt mere på vores side i morgen.

Resultater kan ses på www.livetiming.dk