Menu Opret profil

Stærke præstationer i weekenden

Gårsdagens Fyn Kval i Vollsmose svømmehal blev endnu en god succes for svømmerne i Nyborg. Et af dagens store oplevelser var uden tvivl pigernes 1500 fri. Her var der 2 piger til start, nemlig Natascha Zender og Johanne Carr. De 2 piger fulgtes pænt ad de første ca. 1000m. Herefter trak Johanne lidt fra, og det lykkedes faktisk Johanne at slette samtlige klubrekorder på 1500 fri, hvilket vil sige både årgang, junior som seniorrekord. Den nye rekord lyder på 18.24.19.

Men også Natascha fik god valuta for sin indsats, da det lykkedes hende at opnå en indv. kravtid til sommerens Danske Junior mesterskaber, som afvikles til sommer. Det er en stor triumf for Natascha, som gennem de sidste 3-4 måneder har haft en fantastisk fremgang - Og kravtiden er uden tvivl den foreløbige kulmination på dette.

Desuden lykkedes det også for Tais Andkjær Kristensen at opnå kvalifikation på 100 fri til juni måneds Danske årgang.

Også Iben Bak, Emma Labori, Mads Due Kristensen, Troels Dyhr Essen samt Jakob Schøler opnåede kravtider til Maj måneds Vestdanske mesterskaber.

Også de yngste Nyborg-svømmere var i aktion lørdag den 14. april. Enkelte fra C- og T-holdene deltog i den sidste afdeling af Fyn Rundt-serien. Også her blev der leveret en række gode præstationer med en række nye bedstetider til følge. Her lykkedes det bl.a Nadia Birkholm at opnå en Flippernål med en stor PR på 200 fri.