Menu Opret profil

To gode mesterskabsdage i Nyborg

Knap 200 fynske årgangssvømmere var med, da Nyborg Svømmeklub i weekenden den 10. Og 11. marts afviklede de fynske årgangsmesterskaber.

Med ca.1000 starter var stævnet det største af sin slags i mange år, og intet tyder på, at interessen bliver mindre. De mange svømmere har med vores nye tribuner optimale forhold, og stemningen i hallen var begge dage i top.

Efterfølgende har vi fået meget ros for afviklingen af stævnet. Folk føler sig velkomne og godt tilpas hos os i Nyborg.

De 28 fynske deltagere høstede tilsammen 65 medaljer. Det er en del færre end sidste år, hvor vores stærke årgang 97-piger – Stine Johansen, Natascha Zender og Katrine Kristensen – stod for en pæn del af den samlede medaljehøst. De tre piger deltog ikke i stævnet i år.

28 gange stod en Nyborg-svømmer øverst på podiet – mod 29 gange sidste år.

Den mest vindende svømmer var Therese Hovgaard-Jensen, der kunne gå fra stævnet med 7 individuelle guldmedaljer, 1 individuel sølvmedalje og 4 bronzemedaljer i pigernes holdkap.

Rasmus Kristensen leverede en række fremragende resultater og svømmede store personlige rekorder i samtlige starter. Han fik dermed en masse kravtider til Vestdanske Årgangsmesterskaber og har nu kravtiderne til Danske Årgangsmesterskaber indenfor rækkevidde.

Også B-holds-aspiranten Emma Labori svømmede sig under to kravtider til de Vestdanske Årgangsmesterskaber.

Men helt generelt blev der svømmet mange nye personlige rekorder, og der var en del svømmere, der fik nye nåle. Oversigten over opnåede nåle er opdateret og kan ses her.

Medaljer til Fynske Årgangsmesterskaber:

  • Therese Hovgaard Jensen, årgang 2000:
    • Guld i 400 m im, 100 m fri, 400 m fri, 200 m im, 100 m im, 200 fri, 200 bryst. Sølv i 100 m fly.
  • Johanne Carr, årgang 1999:
    • Guld i 100 m im, 400 m im, 200 m bryst og 200 m ryg. Sølv i 100 m bryst og 50 m fri.
  • Tais Andkjær Kristensen, årgang 1999:
    • Guld i 400 m im, 100 m fly og 200 m fri. Sølv i 100 m im, 100 m ryg og 200 m ryg. Bronze i 200 m im
  • Karina H. Olesen, årgang 2001:
    • Guld i 100 m ryg, 200 m im og 100 m fly. Sølv i 100 m fri. Bronze i 100 m im og 200 m fri.
  • Silke Meyer, årgang 1998:
    • Guld i 100 m im, 200 m im og 400 m im. Sølv i 100 m fly. Bronze i 50 m fri, 100 m fri og 200 m ryg
  • Ida Schmidt, årgang 1997:
    • Guld i 100 m bryst og 200 m bryst
  • Emma Labori, årgang 2001:
    • Guld i 100 m ryg og 200 m ryg
  • Anton Holten Lambert, årgang 1997:
    • Sølv i 50 m fri og 100 m fri. Bronze i 100 m ryg, 200 m ryg, 800 m fri og 100 m fly
  • Rasmus Kristensen, årgang 1997:
    • Bronze i 200 m IM og 200 m bryst
  • Mads Due Kristensen, årgang 1998:
    • Sølv i 100 m ryg og 200 m ryg