Menu Opret profil

5 svømmere til Vestdanske Langbane-mesterskaber i Hjørring

I den kommende weekend, den 2.-4. marts sender Nyborg Svømmeklub 5 svømmere afsted til de Vestdanske Langbanemesterskaber i Hjørring.
Deltagerne fra Nyborg er Natascha Zender, Alexander Højen Månsson, Stine Johansen og de 2 årgangssvømmere, Silke Meyer og Johanne Carr.

Til trods for at svømmerne ligger i tung træning med henblik på topning senere i sæsonen, er der store forventninger til den kommende weekend. Alexander og Stine er netop hjemvendt fra træningslejr på Mallorca og bruger weekenden som en formtest frem mod deres primære mål om ca 3 uger, nemlig Danish Open. De virker begge i super god form, og begge har realistiske muligheder for at vinde et par medaljer med hjem.

Natascha Zender viste stor fremgang sidst på året i 2011 og hendes primære fokus ligger på at kvalificere sig til Danske Junior-mesterskaber til sommer. Det er nok lige tidligt nok at opnå kvalifikation, men mon ikke vi får en Natascha at se, som vil ud at vise, at hun er på rette vej.

Silke og Johanne er begge årgangssvømmere, og er primært med for "at lære" i denne weekend. De får begge uden tvivl kam til deres hår, da stævnet primært er for de lidt ældre junior/senior svømmere. Deres primære fokus ligger på DanskeÅrgangsmesterskaber på Langbane til sommer, og derfor skal de ud og vise, at de formår at overføre deres gode fremgang gennem efteråret på kortbane til Langbane her i foråret.

Stævnet afvikles med direkte finaler om fredagen fra kl. 17.00. Lørdag og søndag starter indledende afsnit kl. 09.30 og finalerne henholdsvis kl. 17 og kl. 16.

Stævnet kan følges på http://www.livetiming.dk/