Menu Opret profil

Johanne Carr Dansk Årgangsmester i 400 im

Fredag eftermiddag vandt Johanne Carr danmarksmesterskabet i 400 m medley for årgangssvømmere.

Det er Johannes andet DM, og søndag forsvarer hun sin guldmedalje fra sidste år, når hun svømmer 200 m medley.

Også Silke Meyer og Anton H. Lambert var i ilden til årgangsmesterskaberne fredag og lørdag.

Begge har indtil nu leveret fremragende præstationer. Silke svømmede sig til en sølvdelfin-nål, da hun satte PR i 400 im fredag. Lørdag fortsatte hun udviklingen og svømmede en fremragende pacet 200 bryst. Tiden var en stor PR, der samtidig er klubrekord.

Anton lagde fredag ud med at sætte en kæmpe PR på 400 im, men blev desværre diskvalificeret for en sjuskefejel i brystvendingen.

Lørdag blev det også til en stor pr i 200 fri, hvor han nu er ganske tæt på en sølvdelfinnål.

De danske årgangsmesterskaber fortsætter søndag, og kan følges på www.livetiming.dk