Menu Opret profil

Klubrekord og flere medaljer på sidstedagen af Vestdanske Årgang


Det blev en flot afslutning på weekendens Vest Årgangsmesterskaber 2011. I Aabybro fortsætter Johanne Carr sin flotte svømning, idet hun vinder guld i 200 fri, 200 IM samt 800 fri. Alle 3 løb bliver vundet overbevisende i nye personlige rekorder.

Desuden rækker Johannes tid i 200 fri på 2.15.51 også til ny klubrekord for Årgangssvømmere. Et meget flot punktum på weekenden af Johanne.

Ligeledes blev det også til flere medaljer i Esbjerg. Therese Hovgaard Jensen vinder en sølv på 200 IM og en bronze i 200 fri. Begge løb i ny bedstetider.

Udover de mange medaljer leverede de unge Nyborg-svømmere en masse fremragende bedstetider samt god svømning. Dermed fortsætter de unge svømmere deres gode fremgang fra sidste sæson.

Yderligere resultater kan ses på www.livetiming.dk

Deltagere i Aabybro er Silke Meyer, Thea Lund Petersen, Johanne Carr, Marc Nøhr Andersen, Anton Holten Lambert samt Rasmus Kristensen.

Deltagere i Esbjerg er Therese Hovgaard Jensen, Iben Bak, Karina H. Olesen, Mads Due Kristensen, Tais Andkjær Kristensen og Troels Dyhr Essen.