Menu Opret profil

God afslutning på Vestdanske

31. oktober 2011

Sidstedagen af de Vestdanske Kortbane mesterskaber bød igen på en række gode resultater af Alexander og Stine.

Stine starter ud med god 200 ryg, hvor hun svømmer op til PR og går videre til aftenens B-finalen. Ligeså svømmer hun 200 IM, hvor der mod slutningen af løbet er dømt tunge arme, og derfor svømmer et lille stykke fra niveau!

Alexander svømmer en meget tæt 100 fri indl., hvor han går videre til aftenens finaler - desværre lige uden for A-finalen. Ligeså svømmer han 100 fly, hvor han går ny PR, hvilket bestemt er godkendt. Alex var dog lidt utilfreds med løbet, at han gik lidt kold på de sidste 50m, da han gerne ville under minuttet.

I aftenens finaleafsnit ligger Stine flot fra land i 50 ryg. Hun sætter ny PR på 50 ryg med et virkelig flot og aggressivt svømmet løb. Hun går 0.31.96 og nærmer sig så småt junior-klubrekorden.

Kort tid efter svømmer Stine så 200 ryg. Oplægget var et friskt udlæg og så måtte vi se, hvor langt kræfterne rakte. Stine ligger også friskt fra land og vender 3,5 sek. hurtigere på de første 100m ift. indl. Desværre slipper kræfterne op på de sidste 100m. Men stærkt at Stine tør gøre forsøget til trods for, at der er ved at være udsolgt.

Alex ligger i aftenens 100 fri finale fint fra land, men kan desværre ikke holde hjem på de sidste 50m. Men det lykkedes dog at gå en lille smule hurtigere ift. formiddagens indl. afsnit.

Både Stine og Alexander leverer altå en god indstats gennem hele weekenden, som lover rigtigt godt for deres primære mål her i efteråret, som står for døren sidst i November.


af Kenneth