Menu Opret profil

Fantastisk afslutning på Horsens Cup

21-09-2011

På trods af, at trætheden for alvor havde sat sine spor oven på 2 hårde stævnedage, så blev det en fantastisk sidste dag af Forum Horsens Cup.

Svømmerne leverede en kæmpe indsats i vandet, hvilket også resulterede i en masse flotte resultater og mange opnåede at komme videre til finalerne.

Bl.a lykkedes det Iben Bak at opnå kravtid til Vestdanske Årgangs i 200m IM. Ligeledes var Troels D. Essen yderst tæt på i 100 ryg, hviket han helt sikkert nok skal nå at klare. Troels opnår dog sin første Bronzedelfinnål.

Desuden får Emma Larsson bronzenål i 100 fri, ligesom Rasmus Kristensen og Ida Schmidt begge opnår Bronzedelfin m. sløjfe.

I finalerne sidst på eftemiddagen formåede svømmerne at sætte et helt fantastisk punktum på årets første stævne.

Therese Hovgaard Jensen vinder sin 100 bryst i ny PR med 4 sek., hvor hun med tiden 1.30.05 svømmer sig op blandt de allerbedste piger i hendes årgang.

Johanne bliver nr. 3 i 100m ryg med en ny PR. Ligeledes deltager Silke i samme finale, hvor hun forbedrer sin tid fra indl. afsnit.

Også Jens Høj Jørgensen og Anton Holten Lambert deltager i finalen i 100m ryg. Begge med nye personlige rekroder til følge.

Natascha Zender svømmer finale i 200m fri og Stine Johansen svømmer udskillelsesfinale på 50 fly. Begge piger kæmper en brav kamp, men mangler lige det sidste overskud oven på en hård stævneweekend.

Dagens helt store svømmer er i mine øjne Alexander Højen Månsson. Efter en lang weekend med mange løb og flere finaleløb, slutter han af med finaledeltagelse i udskillelsesfinaler i både 50 fly og fri samt en finale på 200 fri. I både 50 fly og 50 fri når han helt frem til afgørelsen, hvor de kun er 2 svømmere tilbage. Alex taber dog begge løb til Danniel Steen fra Horsens, men han formår faktisk at forbedrer sine personlige rekorder flere gange undervejs - Dette kræver enorm meget mental styrke, og det beviser bare, at det sagtens kan lade sig gøre at svømme stærkt med "bly" i armene, hvis bare man tror på det - det kan mange lære noget af!!!

Der skal dog lyde et STORT TILLYKKE til svømmerne for de mange gode præstationer gennem weekenden, og for Jeres gode fokus samt indstilling gennem hele weekenden!!

af Kenneth