Menu Opret profil
8 svømmere tog den lange tur til Hjørring fredag formiddag, for at svømme om at Vestdanske mesterskaber på langbane. Grundlæggende har svømmerne haft lidt forskellige forudsætninger for at præstere til weekendens stævne, da vinterferien blev brugt enten på træningslejr i solen på Cypern, på "hjemmetræningslejr" i Nyborg, i alperne på skiferie eller i Israel på badeferie.
Det betød at resultaterne var meget blandet, hvor dem som havde trænet mest, viste at formen er god, men at de mangler en masse fart i kroppen, hvor det for de øvrige nærmere var omvendt.
 
Fredag aften bød på 50m løbene, samt 400 fri og 4*200 fri. Her skal Nicolai fremhæves for en meget fin 50 fly med styr på detaljerne og det endte da også i en fin PR. Herudover skal Carl fremhæves for en god 50 bryst med næsten 3 sekunders PR til følge. Sidst men ikke mindst skal pigerne fremhæves for deres 4*200 fri som resulterede i bronze og 12 sekunders klubrekord. Holdet bestod af Bredal, Karina, Iben og Thea.
 
Lørdag var mest på det jævne, dog skal Ibens og Karinas 1500 fri fremhæves, som fører til hhv. en 3. og 4. plads for juniorne. Herefter var der 4*100 fri holdkap, hvor pigerne igen slår klubrekord, dog uden at glimre på nogen måde. Herudover skal både Nicolai og Randi nævnes for deres første B-finaler til et mesterskaber - vi satser på, at der kommer mange flere i fremtiden!
 
Søndag var igen ret blandet, specielt om formiddagen var der ikke meget at juble over. Til finalerne var der lidt mere positivt at skrive om, bl.a. svømmer Iben en fin 800 fri, med 6 sekunders PR til følge, ligesom at Thea svømmer et par fornuftige flyløb, bl.a. kommer hun for første gang under 30 sekunder i 50 fly på langbane.
 
Samlet set er de fleste af svømmerne, hvor de skal være, i hvert fald rent fysisk - vi har dog en stort stykke arbejde med at få noget fart i kroppen, ligesom vi i fremtiden skal arbejde på at få løftet vores bundniveau til konkurrence og træning. Vi vinder 2 medaljer til et vestdansk mesterskab, hvilket jeg synes er for lidt, men med et højere bundniveau, vil vi også tage en del flere til næste år.
 
Martin