Menu Opret profil
Nyborgs svømmere hoppede i vandet 25 gange på de 5 dage og 20 af gangene resulterede det i PR - heraf var 11 klubrekorder. Det må siges at være okay.
 
Maria Bebe Hansen:
Stævnets yngste deltager gjorde rigtig fin figur i alle sine løb. Første løb var 50 bryst var Maria slår en flot PR med over 1 sekund og det er samtidig klubrekord for både årgangssvømmere, det rakte til en placering som nummer 39. På 2. dagen skulle Maria svømme 100 bryst og med tæt på perfekt udlæg svømmer Maria 1½ sekunds PR, klubrekord for både årgang, junior og senior. Hun blev nummer 31, kun 14/100 fra en C-finaleplads. 
Efter 2 hviledage skulle Bebe i ilden i 200 bryst, her bliver det endnu engang til PR, denne gang med små 3 sekunder, hvilket igen gav klubrekord for årgang og juniorer. Denne gang bliver hun nummer 26 og 1 sekund fra en finaleplads. Bebe var med for at lære og hun fik blandt andet observeret, hvor stor forskel der er på vores og landsholdssvømmernes klargøring før stævneindsvømning. Men et flot stævne af Bebe, til trods for at alle modstanderne var ældre!
 
Maria Bredal Larsen:
Bredal startede ud med 100 fri og slår PR med 1.03. Et løb, hvor hun svømmer rigtig kraftfuldt svømning de første 50 og derefter falder gassen lidt af ballonen, hvor frekvensen daler lidt for meget, men alt i alt et fint åbningsløb. Herefter havde hun 2 fridage, inden det skulle gå løs med 200 fri. Her svømmer Maria igen et meget fornuftigt løb, hvor specielt først halvdel af løbet gik stærkt og herefter manglede der lige det sidste på hjemturen - det bliver dog stadig til 2 sekunders PR, jeg er dog sikker på, at der er mere i dette løb, hvis Maria rammer udlægget perfekt. På sidstedagen stod den på 200 bryst, som er det løb Bredal havde kravtid i, men det til trods, var der vi havde brugt mindst træningstid på. Rent udholdenhedsmæssigt kunne det godt ses, men tidsmæssigt fortsatte hun sine gode takter og slår PR med 5 sekunder. En flot debut af Maria til Danish Open!
 
Karina Høybye Olesen:
Karina starter ud med 100 fri og kommer for første gang under minuttet med 59.4 i et flot splittet løb, som var PR med over 1 sekund.
På 2. dagen skulle hun ud på 400 IM - et løb som mest af alt handlede om at holde sig i gang. Egentlig svømmer Karina de første 200m ganske fornuftigt og så virker tanken bare tom. Karina er ikke kendt for den hurtigste brystsvømning, så vi havde aftalt at hun bare skulle få lidt overskud i brysten og så vise en god hjemtur, denne kom dog aldrig rigtigt og det blev en lidt tung hjemtur. Det blev alligevel en stor PR på 14 sekunder, men jeg sad stadig med en følelse af, at det kunne gøres bedre, men som sagt, handlede det om at hun skulle holdes i gang. 
3. dagen stod på 100 ryg, som resulterede i klubrekord for både junior og senior og en PR. Desværre 2/100 fra en finaleplads, men dog stadig et ganske fornuftigt løb.
På 4. dagen skulle Karina i ilden på favoritløbet 200 fri. Det blev om morgenen en fin PR og klubrekord for junior og senior efter et lidt stresset udlæg. Det var dog nok til at komme videre til B-finalen. Her viser Karina at hun er en klog svømmer, da hun får ændret fejlene fra om morgenen og viser, præcis hvordan frekvensen skal ligge i løbet af en 200m. Hun svømmer 3/10 hurtigere efter et lidt hårdere udlæg og naturligvis var det igen klubrekorder. 
På sidste dagen stod den på 400 fri, et løb som Karina ikke har kunne til at fungere på langbane og det blev heller ikke denne gang at det lykkedes, da udlægget bliver lidt for langsomt og overskuddet ikke er der til en super hurtig hjemtur. Rigtig ærgerligt at det heller ikke var denne gang at det skule lykkes.
Samlet set et okay stævne for Karina, men ud fra hendes kortbanetider er der helt sikkert mere i hende, når vi får de tekniske detaljer til at fungere.
 
Iben Bak:
Iben starter med 100 fri, hvor hun med en glimrende hjemtur får presset tiden ned på 59.1 og en god PR og klubrekord med 7/10. Om aftenen skal hun ud på 1500 fri og her svømmer hun med samme frekvenser og tider hele vejen og kommer ind som nummer 5! Et flot løb af Iben som formåede at lægge sig på grænsen og blive der! Det var  11 sekunders PR siden Vest Lang 4 uger tidligere.
På 2. dagen havde Iben en velfortjent fridag, før hun skulle ud på 50 fri på 3. dagen. Her sprinter hun en 8/10 PR i hus og slår bl.a. en over 20 år gammel juniorklubrekord i et løb, hvor hun lader helt vær med at trække vejret.
På 4. dagen skulle hun ud på 200 fri. Om formiddagen virker det til at Iben føler sig lidt presset af, at vi har haft 200 fri som det vigtigste løb og det bliver lidt en tung 200m, som dog heldigvis gav en C-finale. Vi fik snakket tingene igennem og prøvede mere at gå ud og race, end at tænke så meget på tiden og det virkede, Iben svømmer cirka 1½ sekund hurtigere og slår lige nøjagtig Karinas 3 minutters gamle klubrekord. Godt kommet igen af Iben!
På 5. dagen svømmer hun 400 fri, hvor hun ligesom Karina kommer for langsomt ud og så blev det lidt svært at få noget godt ud af det, det bliver lidt over PR og hun havner lige uden for finalepladserne.
Også for Iben var det et rigtig fornuftigt Danish Open!
 
Nicolai Andersen:
Andersen starter ud med favoritløbet 200 fly og svømmer en flot pr hjem på 3 sekunder, på en tid han ellers slog for bare 4 uger siden. Han svømmer et flot disponeret løb, hvor der er lidt tekniske ting, vi skal have arbejdet på, men alt i alt et flot løb!
Herefter stod den på 50 fly, hvor det igen bliver en stor PR, denne gang på 6/10 - Nicolai har arbejdet en del på undervandssvømningen og starten og det fik vi set kunne betale sig her!
Sidste løb for Andersen var 100 fly og igen svømmer han meget meget fornuftigt! Det blev til PR med cirka 2 sekunder og han svømmer med gode frekvenser, disponerer flot og der er ikke meget at klage over! Et super stævne af Nicolai, som virkelig udvikler sig fra stævne til stævne!
 
Thea Lund Petersen:
Thea har døjet en del med sygdom i foråret og også helt op til stævnet, så det var spændende at se, hvad hun var i stand til. Hendes første løb var 50 fly, hvor den virkelig fik gas! Det blev til PR med 9/10 og en C-finaleplads og ydermere en klubrekord! Et flot løb af Thea! Om aftenen blev det 1/10 langsommere i et løb med en lidt ukoncentreret start og hvor løbet bliver lidt stresset de sidste par meter, dog stadig et flot niveauskifte af Thea!
Herefter skulle hun svømme 200 IM, hvor specielt hendes fly fortsatte med at være rigtig god, men også hendes ryg viste at der er blevet arbejdet med de tekniske aspekter. Hun går en del ned på crawlen og det kunne her ses, at "det der træning altså virker". En lille PR, men uden tvivl om, at der er mere i den medley, hvis hun formår at træne en længere periode uden sygdom og skader!
Sidste løb var 100 fly. Her blev det til et perfekt udlæg rent tidsmæssigt, dog var der en smule for høj frekvens på og det blev hun straffet for på hjemturen, hvor det hele falder fra hinanden og det bliver samlet en del over PR.
 
Generelt:
Vi har haft en super fint mesterskab, hvor der er blevet svømmet den ene PR i hus efter den anden. Men vi må også konkludere, at hvis man ikke er 110% klar, så kommer man ikke videre til et Danish Open, som uden tvivl er det stævne i DK med højest niveau på langbane. Vi skal fortsætte udviklingen, således at vi kan komme i flere finaler og gerne A og B finaler, i stedet for kun C-finaler. Det er jeg dog også overbevist om, at vi formår i 2018!