Menu Opret profil
Nomi er 36 år, uddannet lærer og har en DIF diplomtræneruddannelse. Derudover har Nomi mangeårig erfaring som cheftræner i udspring og har arbejdet med undervisning og udvikling i flere svømmeklubber, Dansk Svømmeunion og andre organisationer.
 
 
 
Nomi har en bred foreningserfaring og stærke administrative kompetencer kombineret med både viden og erfaring med opbygning og udvikling af undervisningstilbud. Vi ser frem til, at vi med Nomi Mortensen som leder, sikrer svømmeskolens fortsatte drift og kvalitetsudvikling.
 
I Nyborg Svømmeklub bliver Nomi ansvarlig for ansættelser, sikring af en rød tråd i undervisningen i svømmeskolen og sparring og udvikling i trænerstaben.
 
Nomi vil i samarbejde med bestyrelsen og klubbens trænere arbejde for at skabe de bedst tænkelige rammer for vores medlemmer.
 
Vi byder Nomi hjerteligt velkommen og glæder os meget til det fremtidige samarbejde.
 
På bestyrelsens vegne
 
Lene Høybye
Formand
Nyborg Svømmeklub