Siden 22. februar hvor vi afholdt den ordinære generalforsamling, har vi brugt tiden på overdragelse af systemer, ændring af kontaktoplysninger og alt det der skal gøres, når man står med en ny bestyrelse.
Bestyrelsen ser således ud som følger;
Andreas Frøsting, formand
Karsten Steen, næstformand
Stig Kristensen, bestyrelsesmedlem
Camilla Schou, bestyrelsesmedlem
Rikke Memborg, suppleant
Gitte Krog, suppleant
Der er rigtigt mange ting vi skal have sat os ind i - der er mange beslutninger og en masse ender vi skal have fat i.
Første bestyrelsesmøde blev afholdt i fredags og efter fire en halv time kom vi ud fra mødet med mindst ligeså meget energi som vi gik ind til det med.
Vi fik sat en retning i forhold til strategi og visioner. Vi fik indgået aftale med en ny cheftræner. Vi besluttede at opgradere med ekstra trænerkapacitet og vi har tildelt ekstra timer til vores svømmeskoleleder, som skal sikre en sund udvikling i svømmeskolen fremadrettet.
Løbende kommer vi til at melde ud på både nsklub.dk, via Facebook og via nyhedsbreve.
Vi tales ved ;-)
På vegne af den nye bestyrelse,
Andreas Frøsting
Formand