Bestyrelsen

Bestyrelsen er Nyborg Svømmeklubs daglige ledelse og arbejder for at skabe de bedste rammer for klubbens medlemmer, aktiviteter og udvikling. Med afsæt i klubbens værdier om fællesskab, tryghed og glæde varetager bestyrelsen det overordnede ansvar for klubbens drift, økonomi og fremtidige retning. Bestyrelsens arbejde udføres på frivillig basis og med fokus på at sikre gode oplevelser og udviklingsmuligheder for alle i klubben.

Alle medlemmer af bestyrelsen har en aktiv tilknytning til Nyborg Svømmeklub, enten som aktive svømmere, trænere eller gennem en uddannelse som officials. Det giver bestyrelsen et godt kendskab til sporten og klubbens hverdag og et fælles udgangspunkt for at arbejde for gode oplevelser og udviklingsmuligheder for alle klubbens medlemmer.

Bestyrelsens arbejde udføres på frivillig basis, og vi arbejder sammen for at sikre en stærk og velfungerende klub, hvor der er plads til både fællesskab, læring og sportslige ambitioner.

Referater fra bestyrelsesmøder, generalforsamlinger mv. kan tilgås her.

Mail: bestyrelse@nsklub.dk


Bestyrelsesmedlemmer


Kim Krag (Formand)
kim@nsklub.dk
Tlf. 41 53 30 71

Kim er formand og bidrager med solid erfaring inden for projektledelse, ledelse og organisatorisk udvikling. Kim har gennem mere end 10 år arbejdet hos Novo Nordisk, senest som projektleder, og er i dag Senior Project Manager hos Gibotech.
 

Junie Skov Benzon (Næstformand)
junie@nsklub.dk
Tlf. 61 66 04 73

Junie er næstformand og bidrager med en stærk sundhedsfaglig baggrund kombineret med erfaring inden for udvikling, ledelse og velfærdsteknologi. Junie har en master i kommunikation, er uddannet sygeplejerske og har gennem mange år arbejdet med både faglig udvikling, undervisning og ledelse - og har desuden flere års erfaring med bestyrelses- og foreningsarbejde.


Teodor Thuelund
teodor@nsklub.dk

Teodor er bestyrelsesmedlem og er samtidig en aktiv del af klubbens dagligdag som træner for Aqua Sport. Teodor har selv en stærk baggrund som konkurrencesvømmer og har gennem mange år været en del af klubbens konkurrenceafdeling.


Alex Lorentsen
alex@nsklub.dk

Alex er bestyrelsesmedlem. Til daglig er Alex leder af kantinerne i Nyborg Kommune, hvor han arbejder med ledelse og daglig drift. Alex engagerer sig også ved klubbens egne stævner, hvor han fungerer som speaker og bidrager til at skabe en god stemning for både svømmere, trænere og tilskuere.


Henrik Urlund
henrik@nsklub.dk

Henrik er bestyrelsesmedlem og kasserer. Henrik har mange års erfaring med webudvikling og digitale løsninger og arbejder til daglig som selvstændig full-stack-udvikler. Henrik har gennem mange år været engageret i foreningslivet og har erfaring fra både bestyrelsesarbejde, trænerroller og frivilligt arbejde.


Lars Stokholm (Suppleant)
lars@nsklub.dk

Lars er suppleant til bestyrelsen i Nyborg Svømmeklub og er samtidig en del af klubbens sponsorudvalg. Lars har mange års erfaring som selvstændig og arbejder i dag med Fionia Marine. Lars bidrager med kommerciel erfaring og blik for muligheder, der kan være med til at understøtte klubbens udvikling.

600